Indret dit hjem stilfuldt og funktionelt

Indret dit hjem stilfuldt og funktionelt

Man bruger meget af sin tid i hjemmet, og derfor er det vigtigt, at man føler sig godt tilpas i hjemmet. Der findes mange forskellige stile, og der er ikke en stil der er den rigtige. Det handler om at finde en stil, man selv og familien er komfortabel med, så man kan føle sig godt tilpas i hjemmet. Få nogle gode tips og idéer til indretning her i artiklen.

Entréen: Det første og sidste rum i boligen

Entréen har stor betydning i boligen, da det er det først og det sidste rum i boligen. Når man ankommer til entréen både som beboer og gæst, må der gerne være gjort lidt ekstra ud af detaljerne. Når man ankommer i entréen, er det f.eks. en god idé, at sørge for at have en god garderobe, så man kan komme af med sit tøj. Garderoben kan bestå af en standard knagerække, eller de mere moderne knager af f.eks. træ, som kan hænges op på væggen på en smart måde. Der bør også være godt plads til fodtøj, så skoene ikke fylder i rummet. Mange vælger at anskaffe sig en skoreol eller et decideret skoskab, så skoene kan gemmes helt væk. Når man forlader boligen igen, er det altid rart at man har mulighed for at tjekke efter, om man ser godt ud. Derfor er det altid en god idé, at der hænger et spejl i entréen, da man på den måde lige kan sørge for at alt kattehåret er fjernet fra blusen, at man ikke har fået en plet på trøjen under morgenmaden osv. Er spejl er også rart at have til dine gæster, eller hvad med et spejl i børnehøjde, så børnene kan se sig selv?

spejl

Stue, køkken og spisestue i et

Der er mange hjem, hvor stue, køkken og spisestue går ud i et. Det er blevet meget moderne at have store rum, hvor man som familie kan samles. Det giver bl.a. god mening, når man har gæster, så man ikke går væk i længere perioder for at lave mad. Det hele foregår samme sted, og derfor kan gæsterne opleve, at man er mere nærværende, når de er på besøg. Når man skal indrette stue, køkken og spisestue, som hænger sammen, kan man med fordel indtænke nogle møbler, der matcher med hinanden. Det kan hurtigt komme til at se rodet ud, hvis man f.eks. har sofaborde, hvor benene er egefarve, mens man har et spisebord, hvor benene er farvet sort. Man må gerne værne lidt om detaljerne, uden at man nødvendigvis behøves at have ens møbler overalt. De kan godt være forskellige, men det skal hænge sammen. Som inspiration kan man eventuelt se nogle af de boligprogrammer, der kommer i fjernsynet, eller læse boligmagasinerne. Der finder man mange bud på en god indretning i stue, køkken og spisestue.

Værelserne

I værelserne kan man være mere kreative. Hvert værelse må godt repræsentere dens beboer, og derfor kan værelserne godt adskille sig noget fra resten af boligen. Der må godt indgå sprudlende farver, hvis det f.eks. er et børneværelse. Generelt skal man dog sørge for, at der ikke sker for meget på værelserne, da det kan forstyrre søvnen.

Author Image
administrator